Elsebeth Dreisig

Lars Thodberg Bertelsen

Mathias Hedegaard

Stina Schmidt

Syssen Gerd Kappel

Berlingske tidende 13. juli 2010.

DOWNLOAD:

Jens Christian Uldall-Hansen

Overskriften i Vort Land (1914)

Agnete og Havmanden

- en skæbnefortælling

Udsnit af Vilhelm Kyhn Agnete og Havmanden (1862) - foto: Villy Fink Isaksen (2012)

 

I samarbejde med den Fynske Opera uropføres Hilda Sehesteds opera Agnete og Havmanden i 100 året for operaens tilblivelse

 

5. oktober 2014 kl. 16:00 Odense Koncerthus

7. oktober 2014 kl. 20:00 Alsion Sønderborg - flyttet til Musikhuset Skovvej 16

 

P R O G R A M

 

SNEFRID (1893)

Carl Nielsen (1865-1931)

 

AGNETE OG HAVMANDEN (1914)

Hilda Sehested (1858-1936)

Koncertopførelse

 

Introduktion

Forstander, tidligere musikchef Karsten Eskildsen, Ribe

 

Medvirkende

Elsebeth Dreisig Agnete

Lars Thodberg Bertelsen Agnetes elsker Havmanden

Mathias Hedegaard Agnetes trolovovede Ebbe  

Stina Schmidt Moderen

Den Fynske Operas Kor og Orkester

Dirigent: Syssen Gerd Kappel

 

Billetbestilling

http://www.biletten.dk

telefon: 7020 2096

Salgssteder: www.billetten.dk/salgssteder

Billetbestilling:http://www.denfynskeopera.dk/

Sponsorer

Kulturministeriets pulje til kultur i hele landet

Sønderborg Kommune - Det Obelske Familie Fond

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat

Danmarks Nationalbanks Jubilæums Fond af 1968

15. Juni Fonden - Weyse Fonden - Den Faberske Fond

Overretssagfører L. Zeutens Mindelegat 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Fra idé til projekt

Uropførelse af en 100 årig dansk opera med musik som på sin tid var nyskabende - det er i centrum for denne urop­fø­rel­se af Hilda Sehesteds opera Agnete og Havmanden.

Hilda Sehested blev i 1858 født på godset Broholm, som siden 2004 har været rammen om de årlige sommerkoncer­ter med Hilda Sehesteds mu­sik i centrum. Det var under forberedelsen af én af disse ­koncerter, at det håndskrevne klaverudtog til operaen Agnete og Havman­den dukkede frem.

Operaen blev i 1914 antaget af Det kgl. Teater; men den nåede aldrig at blive opført, og orkester- og sang­stemmerne blev aldrig udskrevet.

Fortællingen

Motivet til Agnete og Havmanden stammer fra en folke­vise, hvor Agnete forlader Ebbe, sin trolovede, og opgiver sin jordiske tilværel­se for at leve sammen med havmanden. Hun føder ham 7 søn­ner. Men en dag længes hun efter sit barndomshjem. Hun overtaler havmanden til et kort besøg på jorden; men da hun først er kommet hjem, ønsker hun ikke at vende tilbage.Hun trodser derfor havmandens bønner og nægter at vide af både ham og deres børn. Men Agnete er fanget af sin skæbne. Ingen vil mere vide af hende.

Agnete og Havmanden har inspi­re­ret mange kunstnere. H.C. Ander­sen skrev et digt, som han sam­men med Niels W. Gade omarbejdede til et dramatur­gisk værk. Agnes Slott-Møller har skildret Agnetes møde med moderen. Ved rådhuset i Århus står J. C. Bjergs virile tolkning af mødet mellem Agnete og Hav­man­den, og i Frederiksholms Kanal finder man Suste Bonnéns gribende fremstilling af Havmanden og børne­ne, der forgæves venter på Agnete. 

I Søren Kierkegaards fortolkning af temaet er det ikke kun Agnete, men også forføreren, Havmanden, der møder sin skæbne, i Agnetes rene uskyldige kærlighed.

Musikken

Ligesom romantikeren Niels W. Gade søgte Hilda Sehested at skabe en national identitet med udgangs­punkt i folkevisen. Form­­mæssigt er hendes musik ofte romantisk; men i det tona­le er hun senroman­tisk, med en meget friere dyrkel­se af sammenhængen mellem tonearter og skalatyper. Hun var også inspireret af impressionismen, især af kom­­ponisten Debussy.

Formen

Kun omkring en time varer operaen. Den er uden arier, bortset fra Agnetes følelsesmæssige højdepunk­ter. De øvrige personer udtrykker sig melo­disk talende. Orkes­tret har en selvstændig rolle, der un­der­støtter stemnin­gen, ofte ved hjælp af kontrapunktiske udtryk.

Operaen er i én akt, med tre scener uden tæppe­fald. Første scene foregår på landet med havet i bag­grunden (Hilda Sehested så den fynske natur for sig). Anden scene foregår på bunden af havet, hvor Agnete nu lever sammen med havmanden; og i tredje scene vender Agnete tilbage til sit barndomshjem. Her slutter operaen, da Agnete dør foran alteret i den landsbykirke. 

Den korte form giver en intensitet omkring det, der skal formidles. To kræfter mødes i musikken: Det lyse og enk­le, ofte skildret i et impressionistisk udtryk, og den ulmende angst og tragedie, udtrykt igennem moderne akkorder. Det hele stræber imod forløsningen, der kom­mer som højdepunktet, da Agnete til sidst er kommet tilbage til jorden og bliver taget til nåde.

Forberedelserne

Hilda Sehesteds håndskrevne partitur og klaverudtog er renskrevet af Jens Christian Uldall-Hansen, som også har fore­stå­e­t udskrift af partitur, klaverudtog, orkester- og sang­stemmer.

Opførelse

Operaen uropføres i 2014 i samarbejde med den Fynske Opera i optaktsåret til Carl Nielsen Fejringen 2015.

Fra partitur til noder

I sommeren 2005 havde jeg netop færdiggjort renskrif­ten af Nancy Dalbergs symfoni, da Syssen Kappel spurg­te, om jeg ikke også kunne renskrive Hilda Sehe­steds opera ”Agnete og Havmanden”. Efter at have kigget lidt på det, til­bød jeg at begynde med forspillet til operaen, hvor­efter vi kunne danne os et indtryk af, hvordan musikken lød, og hvad en renskrivning ville kræve.

Året efter havde jeg den glæde igen at deltage i Dansk Amatør Orkester Samvirkes årlige stævne i Askov. Der er her tradition for, at deltagerne udenfor programmet samler ’natorkestre', der gennemspiller orkesterværker i de sene aftentimer. Mit bidrag var naturligvis det nye forspil, og med et fuldt besat orkester, blev forspillet til Hilda Sehesteds opera 'pre-uropført' i løbet af en time.

Det var meget stort at være med til at give denne musik, der havde ligget og samlet støv i 92 år, luft under ving-erne. Syssen deltog i orkestret, og da vi bagefter sunde-de os på oplevelsen over en øl sammen med flere af deltagerne i natorkestret, var vi enige om at hele opera-en skulle præsenteres for et større publikum.

Jeg gik derfor i gang med at renskrive resten. Syssen påtog sig at læse korrektur, og over de følgende måne-der begyndte arbejdet at tage form: Først blev mellem-spillet færdigt, så fulgte resten af anden del og til sidst første del, og i starten af 2008 var hele partituret ren-skrevet og korrekturlæst, og vi kunne skønne operaens varighed. Derved blev det muligt at have mellemspillet med til Askov allerede sommeren 2007, og Agnetes sange kunne præsenteres ved den årlige sommerkon-cert på Broholm i august 2007.

Ud over partituret, der muliggjorde udarbejdelsen af or-kesterstemmerne, skulle der laves et klaverudtog til vo-kalisterne. Vi indså, at vi hertil behøvede hjælp udefra, men tidspunktet var meget ubelejligt til en omkostning. I

sådan en situation er det, at heldet kan komme til uvur-derlig hjælp: I et skab på Broholm fandt Syssen et hånd-skrevet klaverudtog, stort set klar til renskrift.

For et problem mere nagede os: Af partituret og klaver-udtoget fremgik det uden forklaring, at en længere pas-sage tilsyneladende skulle spilles 5 gange! På Det kgl. Bibliotek blev kladden fundet frem, og en note ledte til Sophus Michaelis's håndskrevne libretto, der – selvføl-gelig - indeholdt yderligere 8 vers. De 4 repetitioner var dermed retfærdiggjort.

Det har været en stor hjælp, at Hilda Sehesteds hånd-skrift er letlæselig, og kun få steder har der været alvor­lig tvivl om tekst og noder. De fejl, der var, var forholds­vis banale, og kunne let rettes, men for at sikre, at ingen genialitet fra Hilda Sehesteds side gik tabt, er alle rettel-ser registreret i en note.

Det har været fantastisk at lære operaen at kende gennem dette arbejde, og jeg håber mange tilhørere fremover kommer til at kunne dele denne glæde med mig.

Jens Christian Uldall-Hansen

Interview med Hilda Sehested.           

Uddrag af interview i "Vort Land" (1914)                                         

 Hilda Sehested                                   Sophus Michaëlis         

       

" Igaar hørte vi, at Stifts­da­me, Frøken Hilda Sehe­sted havde faaet en Ope­ra antaget paa det kong­e­lige Teater, og vi søgte da straks Frøkenen for at høre noget nærmere.

 

”Har jeg faaet en Opera antaget paa det kong­e­li­ge Teater,” smiler Frøke­nen og folder sine Hæn­der som i en stor Forbav­selse. ”Saa vèd De da me­re end jeg. For resten kan det jo være. Min en­akts Opera ”Agnete og Hav­manden” blev i Okto­ber ind­leveret og fik en gun­stig Censur af afdøde Rung. Men hidtil har jeg intet videre hørt; der er maaske saa meget, der netop nu beskæftiger dem deroppe - -

 

… Jeg talte med Sophus Michäelis om Ideen. Kunde jeg hen­ven­de mig til nogen Digter, der er mere dansk? Han forstod mig straks og har skrevet en yndefuld poetisk Tekst, ja, jeg er til­bø­jeligt til at sige, at han har skabt en Mængde af Musikken med.

 

…. Da jeg, netop for et Aar siden, var beskæf­tiget med at komponere, blev det mig en Nydelse, som jeg aldrig glemmer, hvordan Udfaldet paa Sce­nen end kan blive. Jeg har været som i en Rus, saa glad, saa borte fra alle Sorger. 

 

…. Forhaabentlig vil min Musik blive forstaaet af alle. Jeg har ikke valgt ”Folketonen”, som De kender, ikke saadan direkte, men jeg har søgt at lægge Nutidens Sprog, dens danske Klangfarve, bag det altsammen.

 

… Tror De, det er antaget? - ”Vi har hørt det.”  ”Naa ja, saa faar jeg være taalmodig lidt endnu. Men De forstaar jo nok, at jeg længes efter et Svar.”  Vi forstaar det, og vi synes, at rette Vedkommen­de snart burde give Frøken Sehested det: Ja eller Nej. 

 

Serviteur

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use